IMG_5138

Bjødstrup er en aktiv landsby med mange arrangementer i løbet af året, og et aktivt naboskab. Vi mødes både til store fælles arrangementer så som sommerfest og julehygge, og over hækken til en hyggelig snak.

Fastelavn

I februar holder vi fastelavn for både store og små. Vi mødes udklædte og humørfyldte til en god gang tøndeslagning og nabohygge, og kårer traditionen tro kattekonge og dronning.

Sommerfest

I august plejer vi at holde vores store sommerfest – og vejret er som regel med os! Vi mødes om eftermiddagen til hygge og kagekonkurrence, og der er tradition for en intens konkurrence. Om aftenen griller vi og nyder god mad og et godt grin sammen.

Sankt Hans

På landet har alle store haver = meget haveaffald = stort Sankt Hans bål!  Vi mødes og fejrer Sankt Hans hos en af naboerne.

Julehygge

I december sætter vi sammen byens juletræ op. Vi går sammen ned og fælder træet, hygger med æbleskiver og varm gløgg, og sørme om ikke julemanden også plejer at komme forbi Bjødstrup med godteposer til de mindste.

Bjødstrup Boldklub

I Bjødstrup har vi også et fodboldhold.  Der er en god blanding af kampånd og kammeratskab både på og uden for banen. Her på siden kan du finde vores kampprogram, vi spiller hjemmebane i Feldballe og der er altid plads til en mere!